QGIS.DK | GIS og Arkæologi – fra MapInfo til QGIS
97
single,single-post,postid-97,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

GIS og Arkæologi – fra MapInfo til QGIS

Af Jeppe Færch-Jensen, Juni 2016, Museum Sydøstdanmark, 15.juni 2016

Danske museer med arkæologisk ansvar har gennem de sidste 15-20 år brugt GIS som et dagligdags redskab til registrering og analyse af arkæologiske udgravninger og på denne baggrund i stigende omfang også til sagsbehandling.

Den spæde start bestod i at orientere og digitalisere håndtegnede udgravningsplaner, der som oftest blev optaget i 1:50 med blyant på vandfast tegnefilm. Senere, som teknologien modnedes og prisen faldt på opmålingsudstyr, er opmåling med GPS eller totalstation blevet standard på de fleste udgravninger, og et standardiseret kodebibliotek til opmålingsbrug er udviklet, ud fra hvilket en kommasepareret eksportfil kan omsættes til forskellige geometrityper.

Analogien til den håndtegnede udgravningsplan lever dog i bedste velgående og er for rigtig mange (måske især ældre) arkæologer idealet for, hvordan en registrering bør foregå, til trods for den store risiko for forskellige lokale afvigelser i stilarter og tegnforklaringer en sådan registrering indebærer.

Lidt forsimplet kan man sige at danske museer historiske set har været bundet til MapInfo, hvad angår software til håndtering af GIS og opmålingsdata fra arkæologiske udgravninger. Denne binding stammer fra 1997, hvor det daværende DKC (Det Kulturhistoriske Centralregister) besluttede at anbefale MapInfo som standard i museumsverdenen, og samtidig indgik en samkøbsaftale, i daglig tale ”museumsaftalen”. Aftalen varetages i dag af Slots- og Kulturstyrelsen som har kontakten til COWI, der er nuværende udbyder af softwarepakken.

Denne historiske binding har naturligvis medført at flere generationer af danske arkæologer er præget i én bestemt retning, hvad angår GIS. Mange har en basisviden med sig fra deres universitet og benytter sig siden af et fast, men begrænset sæt værktøjer i deres problemløsning, evt. suppleret med lidt sidemandsoplæring ude på museerne. I overvejende grad må GIS siges at anvendes som et avanceret tegneredskab, idet den skalérbare vektorgrafik er en glimrende analogi til de håndtegnede udgravningsplaner.

På Museum Sydøstdanmark har vi imidlertid truffet en beslutning om at udvide vores horisont og med tiden opkvalificere museets arkæologer på GIS fronten ved en trinvis overgang til QGIS. Til en begyndelse skal der selvfølgelig finde en oplæring sted, som sigter mod at overføre de vante arbejdsgange fra MapInfo til QGIS. Sidenhen er mulighederne mange, men et af de mere oplagte steder at opkvalificere det videnskabelige arbejde, er fx at analysere hustomters beliggenhed i forhold til terrænhældning. Hele projektet er imødeset med forsigtig nysgerrighed (for ikke at sige en vis portion skepsis), ikke kun blandt de som står for skud i første omgang, men også fra en række andre museer, som er spændte på at følge udviklingen og høste erfaringer.