QGIS.DK | Om brugergruppen
7
page,page-id-7,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

QGIS Brugergruppe Danmark

QGIS Brugergruppe Danmark blev stiftet d. 24. september 2015. QGIS Brugergruppe Danmark er en undergruppe til QGIS.org.

 

Formål

Brugergruppens formål er, at formidle viden om QGIS, understøtte udveksling af viden og erfaringer om QGIS til og mellem medlemmerne, og understøtte og udbrede brugen af QGIS i Danmark. QGIS er foreningens primære fokus. Andre open-source teknologier relatereret til geodata har også foreningens fokus. Dette formål ønskes bl.a. opnået ved:

  • At understøtte formidling af viden og erfaringsudveksling til brugerne f.eks. gennem websites, blogs og lignende
  • At motivere til dannelse af interessegrupper
  • At understøtte danske brugerarrangementer
  • At understøtte dansk sprog og plugins
  • At indhente sponsorater til understøttelse af foreningens aktiviteter

Læs Brugergruppens vedtægter.

 

Nyheder fra brugergruppen

Nyheder fra brugergruppen postes løbende på qgis.dk, brugergruppens Facebookgruppe og LinkedIn. Desuden udsender bestyrelsen nyhedsbreve et par gange om året. Tilmeld dig nyhedsbrevet.

Kontakt QGIS Brugergruppe Danmark

Du kan kontakte bestyrelsen ved at skrive en mail til info@qgis.dk

Bestyrelsen

Foreningen ledes af en bestyrelse på op til 7 personer, som vælges på den årlige generalforsamling for 2 år ad gangen. Derudover vælges på generalforsamlingen så vidt muligt mindst 2 suppleanter for 1 år ad gangen. Hvert medlem i bestyrelsen er på valg for 2 år af gangen. Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøde den anden tirsdag i hver måned. Du kan følge med i vores dagsordener og referater.

 

Bestyrelsen består af:

  • Formand Jacob Arpe, Kalundborg Kommune
  • Næstformand Mie Winstrup, Septima
  • Sekretær Danny Morck, Egedal Kommune
  • Kasserer Peter Jørgensen, Odense Kommune
  • Medlem Morten Kias, Miljøstyrelsen
  • Medlem Michael Riis Trampedach, COWI
  • Medlem Tom Weber, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
  • Suppleant Lene Fischer, Københavns Universitet
  • Suppleant Bo Victor Thomsen, Frederikssund Kommune

IMG_4868_2

Generalforsamlinger

Der holdes ordinær generalforsamling én gang årligt. Denne forsøges for så vidt muligt afholdt i marts måned. Generalforsamlingen varsles senest 21 dage før afholdelsen.

 

Referater af afholdte generalforsamlinger:

2017.03.09 – Generalforsamling 2017 (link)

2016.03.10 – Generalforsamling 2016 (link mangler)

2015.09.24 – Generalforsamling 2015 (link mangler)

Årsregnskab og budget

2017 – Årsregnskab (link) og Budget (link)

2016 – Årsregnskab2015 og Budget 2015-2016

2015 – Årsregnskab2014 (link mangler)

Udvalg

I Brugergruppen vil vi gerne støtte udvalg der beskæftiger sig med særlige interesseområder inden for QGIS. Har du en idé til et spændende udvalg eller vil du være med i et eksisterende udvalg, så kontakt bestyrelsen.

 

Oversættelses-udvalget

Hver gang der kommer nye versioner af QGIS er der nye vendinger der skal oversættes til dansk, for at holde QGIS fuldt oversat til dansk. QGIS bliver oversat til dansk med det webbaserede program, Transifex. Transifex er et oversættelsesprogram hvortil alle sætninger i QGIS automatisk bliver udtrukket. Når man skal oversætte en ny sætning, er der forslag til hvordan denne kan oversættes. Disse forslag er baseret på tidligere oversættelser af lignende sætninger, så oversættelserne holdes så konsistente som muligt. Kontakt bestyrelsen hvis du vil hjælpe med oversættelsen.