Aftenen inden Kortdage (den danske geodatabranches årlige konference) afholder brugergruppen traditionen tro et aftenevent.

Arrangementet byder på et par oplæg om QGIS, aftensmad med en øl/vand og – ikke mindst – mulighed for at snakke med andre QGIS-interesserede.

Tid og sted:
Tidspunkt for event: 11. november 2025 – fra kl. 17:30 – 20:30

Arrangementet bliver afholdt hos Geodatastyrelsen i Aalborg – Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.

Der er en begrænsning på deltagerantallet på 100 personer – tilmeldinger modtages efter først-til-mølle princippet!

Pris:

0 kr, men du vil blive opkrævet 100 kr. hvis du ikke dukker op (og ikke har fået afmeldt dig inden d. 4. november 2025).

Tilmelding:

Tilmeldingsfrist: Den 4. november 2025 eller tidligere, hvis det maksimale deltagerantal nås.
Efter denne dato vil tilmelding være bindende.

Medlemskab af QGIS Brugergruppe Danmark er ikke nødvendigt, men du må meget gerne tilmelde dig Brugergruppen (link til tilmelding), og derigennem støtte udviklingen af QGIS.

Program:

Programmet for arrangementet ser således ud:

Tidspunkt

Beskrivelse

17.30 – 17.45 Velkomst v. Danny Morck, Gate 21
17.45 – 18.05 Oplæg 1: Historik på matrikler og temporal controller v. Simon Reimers, Geodatastyrelsen (præsentation)
18.05 – 18.25 Oplæg 2: 2D og 3D koordinatsystemer i QGIS v. Henrik Brændskov Larsen, Geopartner (præsentation og projekt)
18.30 – 19.15 Pizza
19.15 – 19.35 Oplæg 3: QGIS 4.0 og funktionalitet, QGIS Brugergruppe DK har betalt for udviklingen af v. Mie Winstrup, Septima (præsentation)
19.35 – 20.00 Snak og afrunding

Når du har udfyldt tilmeldingsformularen og trykket på ‘Send’, bedes du venligst scrolle til toppen igen og tjekke, om du har fået et “puslespil”, som skal verificere, at du ikke er en bot! 🙂