QGIS.DK | Open Source skubber til traditionerne – en beretning fra Uganda, Afrika.
1394
post-template-default,single,single-post,postid-1394,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Open Source skubber til traditionerne – en beretning fra Uganda, Afrika.

Af Lars Agerskov Christensen, Geo Gecko. Den 5/12-2018

Geodata-branchen i Østafrika har i de seneste år oplevet vækst og fået stigende opmærksomhed. Flere har fået øjnene op for mulighederne med geodata, og Geo Gecko ligger godt placeret i denne udvikling med kontor i Kampala, Uganda. Uganda er ikke gået fri af denne trend, og Geo Gecko har, siden det blev startet i 2013, fået stadig større projekter og flere ansatte. Geo Gecko beskæftiger i dag 8 medarbejdere, og kunderne tæller både store internationale organisationer, private firmaer og offentlige myndigheder i regionen. Open Source er med til at skubbe udviklingen, da det giver flere muligheder for at starte let og udvikle løbende. Derudover passer Open Source – og især åbne data -også godt ind i flere af FNs Sustainable Development Goals.

Til trods for den øgede fokus er officielle frie og åbne data stadig en mangelvare, og lysten til at dele data blandt nogle af de vigtigste myndigheder, såsom Ugandas pendant til statistikbanken og SDFE, er ikke stor. Data er lig med magt, og data viser ikke altid, hvad regeringen ønsker. Det er selvfølgelig ikke den officielle forklaring til ikke at dele data, som i stedet ofte handler om de tekniske udfordringer og omkostninger (især til licenser) forbundet med at dele data. Open Source-værktøjer er med til at skubbe til traditionerne og viser, at det ikke nødvendigvis behøver være svært eller dyrt at komme i gang. I projekter hvor vi arbejder med myndighederne, bygger vi visualiseringer og kort, især ved brug af Open Source såsom LeafletJS og D3. Til de simple visualiseringer og til at vise hvor nemt det kan gøres, bruger vi ofte QGIS. Brugen af GIS og geodata har i Uganda traditionelt været forbundet med proprietær software, hvor kun enkelte med licens har adgang. Især QGIS er med til at ændre denne tradition, hvilket åbner op for flere brugere og nye muligheder på tværs af de statslige organisationer. Oftest oplever jeg at QGIS, sammen med andre Open Source-værktøjer, har alle de nødvendige værktøjer, der kræves fra offentlige myndigheder, private virksomheder og humanitære organisationer. Proprietær software er dog desværre ofte traditionen og det der (i mine øjne) desværre bliver taget med fra universiteterne. Det er ærgerligt for bæredygtigheden og især i en region, hvor økonomien ofte sætter begrænsningerne.

Fravalget af QGIS og tilsvarende open source-værktøjer resulterer i at GIS og Geodata ofte bliver set som noget som dem der har licenserne, arbejder med.  Disse afdelinger har desværre en tendens til at lukke sig om sig selv. Når de sværger til proprietær software med begrænsede antal licenser, gør det at implementeringen ofte lukker sig omkring de få med licenser, og derfor aldrig rigtigt opnår en udbredelse og et stadie, hvor der bliver oprettet infrastruktur til at dele data. Resultatet er spredte dataset, uden en klar kilde og en fælles aftale om hvordan data skal behandles.

Samtidig med at dele af staten ikke har den store interesse i at dele data, så er sagen en helt anden, når man kigger på de store donororganisationer såsom FN og Verdensbanken, samt hos større og mindre organisationer indenfor den humanitære sektor. Disse har fået øjnene op for nødvendigheden af frie og åbne data og Open Source Værktøjer, og platforme som Open Street Map har gennem de seneste år oplevet stor støtte, især igennem organisationen Humanitarian Open Street Map. Kravene til projekter fra disse organisationer er ofte, at produkter skal være Open Source, og at data, der eventuelt genereres i projekterne, skal være frie. Ofte er den eneste måde at dele data og gøre dem frit tilgængelige, at uploade det til Open Street Map. Ender de hos statslige organisationer vil de sandsynligvis ikke blive delt og der vil blive følt så stort ejerskab over dem at de bliver holdt indenfor organisationen, for som sagt er data lig med magt. Dette skaber et mærkeligt parallelsystem, hvor man ikke rigtigt ved, hvilke data man kan regne med og hvor man skal hente sine data. Der er et stort behov for at få etableret større samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer og private virksomheder og få etableret fælles standarder for deling og brug af data.

Geodata-branchen i Østafrika har i de seneste år oplevet vækst og fået stigende opmærksomhed. Flere har fået øjnene op for mulighederne med geodata, og Geo Gecko ligger godt placeret i denne udvikling med kontor i Kampala, Uganda. Uganda er ikke gået fri af denne trend, og Geo Gecko har, siden det blev startet i 2013, fået stadig større projekter og flere ansatte. Geo Gecko beskæftiger i dag 8 medarbejdere, og kunderne tæller både store internationale organisationer, private firmaer og offentlige myndigheder i regionen. Open Source er med til at skubbe udviklingen, da det giver flere muligheder for at starte let og udvikle løbende. Derudover passer Open Source – og især åbne data -også godt ind i flere af FNs Sustainable Development Goals.

Til trods for den øgede fokus er officielle frie og åbne data stadig en mangelvare, og lysten til at dele data blandt nogle af de vigtigste myndigheder, såsom Ugandas pendant til statistikbanken og SDFE, er ikke stor. Data er lig med magt, og data viser ikke altid, hvad regeringen ønsker. Det er selvfølgelig ikke den officielle forklaring til ikke at dele data, som i stedet ofte handler om de tekniske udfordringer og omkostninger (især til licenser) forbundet med at dele data. Open Source-værktøjer er med til at skubbe til traditionerne og viser, at det ikke nødvendigvis behøver være svært eller dyrt at komme i gang. I projekter hvor vi arbejder med myndighederne, bygger vi visualiseringer og kort, især ved brug af Open Source såsom LeafletJS og D3. Til de simple visualiseringer og til at vise hvor nemt det kan gøres, bruger vi ofte QGIS. Brugen af GIS og geodata har i Uganda traditionelt været forbundet med proprietær software, hvor kun enkelte med licens har adgang. Især QGIS er med til at ændre denne tradition, hvilket åbner op for flere brugere og nye muligheder på tværs af de statslige organisationer. Oftest oplever jeg at QGIS, sammen med andre Open Source-værktøjer, har alle de nødvendige værktøjer, der kræves fra offentlige myndigheder, private virksomheder og humanitære organisationer. Proprietær software er dog desværre ofte traditionen og det der (i mine øjne) desværre bliver taget med fra universiteterne. Det er ærgerligt for bæredygtigheden og især i en region, hvor økonomien ofte sætter begrænsningerne.

Fravalget af QGIS og tilsvarende open source-værktøjer resulterer i at GIS og Geodata ofte bliver set som noget som dem der har licenserne, arbejder med.  Disse afdelinger har desværre en tendens til at lukke sig om sig selv. Når de sværger til proprietær software med begrænsede antal licenser, gør det at implementeringen ofte lukker sig omkring de få med licenser, og derfor aldrig rigtigt opnår en udbredelse og et stadie, hvor der bliver oprettet infrastruktur til at dele data. Resultatet er spredte dataset, uden en klar kilde og en fælles aftale om hvordan data skal behandles.

Samtidig med at dele af staten ikke har den store interesse i at dele data, så er sagen en helt anden, når man kigger på de store donororganisationer såsom FN og Verdensbanken, samt hos større og mindre organisationer indenfor den humanitære sektor. Disse har fået øjnene op for nødvendigheden af frie og åbne data og Open Source Værktøjer, og platforme som Open Street Map har gennem de seneste år oplevet stor støtte, især igennem organisationen Humanitarian Open Street Map. Kravene til projekter fra disse organisationer er ofte, at produkter skal være Open Source, og at data, der eventuelt genereres i projekterne, skal være frie. Ofte er den eneste måde at dele data og gøre dem frit tilgængelige, at uploade det til Open Street Map. Ender de hos statslige organisationer vil de sandsynligvis ikke blive delt og der vil blive følt så stort ejerskab over dem at de bliver holdt indenfor organisationen, for som sagt er data lig med magt. Dette skaber et mærkeligt parallelsystem, hvor man ikke rigtigt ved, hvilke data man kan regne med og hvor man skal hente sine data. Der er et stort behov for at få etableret større samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer og private virksomheder og få etableret fælles standarder for deling og brug af data.

 

 


Lars Agerskov Christensen har en bachelor fra Geografi og Goinformatik på Københavns Universitet og er kandidat i Geoinformatics fra Aalborg Universitet.

Lars har siden 2017 arbejdet hos Geo Gecko i Uganda som projekt manager. 

Læs mere om Geo Gecko (link).