Plugins
1931
post-template-default,single,single-post,postid-1931,single-format-standard,bridge-core-3.0.5,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-6.10.0,vc_responsive

Plugins

Plugins er udvidelser til QGIS-programmet, og kan tilføjes via plugins-menuen:

Alle kan ansøge om at få et plugin med i QGIS’ Plugin Repository. Et plugin godkendes inden det vises i denne liste.

Hvis du oplever en fejl i et plugin – eller har et forbedringsønske, skal dette rapporteres i pluginets eget Github repository.

 

Særligt relevante plugins:

Der findes rigtig mange plugins, og derfor har vi samlet en liste over plugins som er særligt relevante. Disse plugins er grupperet i forhold til hvad de handler om. Nogle plugins går igen i flere grupper.

 

Plugins med særlig fokus på danske forhold:

  • GeosearchDK: Gør det let at zoome til danske adresser, stednavne, kommuner, byer mv.
  • Dataforsyningspluginet: Gør det let at få vist en række danske data i QGIS (fx baggrundskort, ortofoto, kommunegrænser, jordstykker mv.). Data udstilles som WMS og WFS. Pluginet kræver, at du har en bruger hos Dataforsyningen (gratis), hvor du skal oprette et token
  • Danish Address tools: Til at adressevaske og geokode danske adresser

 

Plugins til at indlæse eksisterende data:

  • Dataforsyningspluginet: Gør det let at få vist en række danske data i QGIS (fx baggrundskort, ortofoto, kommunegrænser, jordstykker mv.). Data udstilles som WMS og WFS. Kræver at du har en bruger hos Dataforsyningen (gratis), hvor du skal oprette et token
  • QuickOSM: Giver nem og hurtig adgang til OpenStreetMap-data. OpenStreetMap er en crowdsourced datasæt baseret på frivillige kræfter.
  • Tile+: Når du har data uden for Danmarks grænser, og skal bruge et baggrundskort for at se hvor i verden du egentlig er.
  • Mapillary: Til at se gadefotos fra Mapillary

 

Plugins til at indlæse forskellige datatyper:

  • AnotherDXFImporter: Et plugin til at indlæse Cad-filer (DXF-format). Ved importen laves data om til Geopackageformat.
  • Spreadsheet Layers: Til at indlæse excelfiler (*.ods, *.xls, *.xlsx) i QGIS
  • xy to point: Et plugin til at “oversætte” tekst til koordinater
  • Georefering GDAL: Til at georeferere billeder eller tegninger. Dette plugin er et kerneplugin og således del af standard installationen af QGIS.
  • QuickWKT: Til hurtigt at indlæse WKT (‘WellKnowTekst) i QGIS. WKT er et open source format  form, der ofte

 

Plugins til at arbejde med databaser:

  • DB-Manager: Til at arbejde med PostgreSQL-data i QGIS. Kan fx bruges til at oprette nye schemaer i databasen og til at lave views. Dette plugin er et kerneplugin oog således del af standard installationen af QGIS. Der skal sættes hak i pluginlisten før dette plugin vises.

 

Plugins til at distribuere data:

  • Qlr-browseren: Bruges til at samle data, så det er let at få adgang til data, der kan komme fra mange steder – fx WMS/WFS fra webtjenester, data fra drev eller database. Bruges bl.a. af en række kommuner og organisationer i Danmark.

 

Plugins til at arbejde med rasterdata:

  • Value tool: Til hurtigt at aflæse rasterværdier
  • Profile tool: Til at udtrække tværprofiler ud fra et højdedatasæt
  • Raster Tracer: Raster Tracer bruges til automatisk at digitalisere linjer fra et rasterlag ud fra farveværdier. Er fx godt til at udtrække objekter som vektordata fra gamle kort
  • LAStools: God til LiDAR-data
  • Serval: Til at rette værdien af enkelte pixels direkte i et rasterlag

 

Plugins til digitalisering og tjek af geometri:

  • Autosaver: Til løbende at gemme sine digitaliseringer.
  • TopologyChecker: Dette plugin kan bruges til at tjekke sammenhængen mellem flere datasæt. Dette plugin er et kerneplugin og således del af standard installationen af QGIS. Der skal sættes hak ved dette plugin i pluginlisten før dette plugin vises. Pluginet tilgås via vektormenuen.
  • Geometri Tjekker: Dette plugin kan bruges til at tjekke geometrien af objekter i et eller flere datasæt, fx om der er huller i objekter, om objekter overlapper etc. Pluginet kan også bruges til at rette data. Dette plugin er et kerneplugin og således del af standard installationen af QGIS. Der skal sættes hak ved dette plugin i pluginlisten før dette plugin vises. Pluginet tilgås via vektormenuen.

 

Plugins til at lave kortlayouts:

  • Layout Loader: Indeholder en masse opsatte layoutskabeloner

 

Plugins til 3D-visualisering:

  • Qgis2threejs: Et glimrende værktøj til at visualisere terræn med selvvalgt drapering. Kan generere selvstændig HTML, som kan præsenteres uafhængig af Qgis.

 

Plugins til netværksanalyser:

  • Flow Trace: Dette plugin er guld værd hvis man arbejder med ledningsnetværk! Kan bruges til at trace opstrøms og nedstrøms i et netværk.

 

Plugins til dataopgørelser og dataundersøgelser:

  • Group stats: Til at lave statistiske opgørelser på data fra tabellerne – f.eks. summere arealer på baggrund af kategorier
  • Dataplotly: Til at lave dataanalyser ud fra værdierne i et datasæt, fx at få vist fordelering som histogrammer mv.

 

Plugins til Web:

  • qgis2web: Til at oprette et webmap som Leaflet eller OpenLayers ud fra et QGIS-projekt

 

Plugins til udvikling og debugging:

  • qgis network logger: Til at se hvilke netværkrequests der sendes. Er siden QGIS 3.14 blevet integreret i QGIS
  • Plugin Reloader: Et plugin, der er godt, hvis du er igang med at udvikle dit eget plugin til QGIS, da dette gør det nemt at indlæse den nyeste version af pluginet

 

Plugins til konvertering mellem ESRI og QGIS:

  • SLYR: Til at konvertere lagstilarten fra ESRI’ lyr-filer til stilart, der kan bruges i QGIS.

 

Andre plugins:

  • Point Sampling Tool: Ret interessant hvis man importerer historiske kort, vektoriserer (points) fra kortets opmålinger og har DHM nedenunder. Det kan give en ret god indikation af hvor meget et terræn er faldet eller bare ændret. Ved mange punkter er visualisering med en Tin-model oplagt. Husk at konvertere fra DNN til DVR90.
  • Koordinatfangst / Coordinate Capture: Til let at aflæse en koordinat angivet i forskellige koordinatsystemer. Dette er et kerneplugin.
  • Batch Vector Layer Saver: Til at gemme mange filer på samme tid
  • Go2NextFeature3 (eksperimentelt plugin): Til let at navigere mellem objekter

 

Send gerne dit bidrag til (info@qgis.dk), hvis du synes, at der er flere plugins som vi bør nævne i listen.