QGIS Brugermøde og Generalforsamling 2025
3172
post-template-default,single,single-post,postid-3172,single-format-standard,bridge-core-3.0.5,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-6.10.0,vc_responsive
9

QGIS Brugermøde og Generalforsamling 2025

Dato:

Onsdag d. 7. maj 2025

Sted:

Bastionen, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg.
Det tager ca. 10 minutter at gå fra Nyborg Station til Bastionen.

Program:

Foreløbigt program – der vil ske ændringer i programmet.

09.15 – 09.50 Registrering og morgenmad
09.50 – 10.00: Velkomst v. QGIS Brugergruppe Danmark
10.00 – 10.20: Oplæg (mere info kommer)
10.20 – 10.40: Oplæg (mere info kommer)
10.40 – 10.55: Pause
10.55 – 12.15: Tour de QGIS Tre runder med uformelle oplæg, hvert oplæg er 15 min og derefter er der 5 minutter til spørgsmål og dialog. Du kan vælge mellem tre af disse oplæg – der står mere om oplæggene længere nede:


Simple QGIS-modeller hjælper i en travl hverdag v. Migle Salkuviene, Hjørring Kommmune

Få styr på dine skilteplaner med QGIS v. Nicolai Ceavdar, Aabenraa Kommune og Morten Storm, Styrke ApS

Tværkommunalt GIS-samarbejde på park- og vejområdet (QGIS og Mergin Maps) v. Uffe Schougaard Jensen, Gladsaxe Kommune

12.15 – 13.00: Frokost
13.00 – 13.45: Fokussession: Du kan vælge mellem en af tre sessioner, hvor du bliver klogere på et specifikt emne i QGIS. Under sessionen vil du få masser af tips og tricks, og der vil være tid til spørgsmål og dialog. Du kan vælge mellem:

Sådan får du bedst placeret dine labels v. Mie Winstrup, SeptimaDenne session handler om de forskellige værktøjer, der findes i QGIS til at styre, hvor labels skal placeres i kortet. Du får vist en masse eksempler på, hvordan du kan styre labelplaceringen bl.a. hvordan du lettest kan få placeret labels, så alle labeltekster bliver vist samt, hvordan du sikrer dig at labels bliver vist i dit layout.

Opsætning af feltformularer v. Henrik Brændskov Larsen, Geopartner

 

Indsamling af feltdata med hhv. Mergin Maps og QField 

Mergin Maps og QField er to forskellige apps til indsamling af data. Ved begge bruges QGIS til at opsætte projektet, der skal laves registreringer i. Ved denne session får du en introduktion til hhv. Mergin Maps og QField, og du får mulighed for at afprøve hvordan de bruges.

 

Flere oplæg kommer

13.50 – 14.10 Oplæg  (mere information kommer)
14.10 – 14.30: Oplæg (mere information kommer)
14.30 – 14.45 Eftermiddagspause med kaffe & kage
14.45 – 15.25: Ordinær generalforsamling
15.25 – 15.30: Afslutning
15.30 – 18.00: Baren vil være bemandet, så snakken kan fortsætte i foyeren

 

Uddybning af oplæggene

 

Beskrivelse af oplæggene i Tour de QGIS-sessionen

Simple QGIS-modeller hjælper i en travl hverdag v. Migle Salkuviene, Hjørring Kommmune
I dette oplæg vil jeg præsentere en række enkle QGIS-modeller som jeg har bygget til at lette arbejdet i en travl hverdag. Jeg vil vise, hvordan modellerne kan bruges til at geokode borgere inden for hjemmeplejen, så man hurtigt kan få et geografisk overblik over placeringen af borgere og ressourcer. Derudover vil jeg demonstrere, hvordan modellerne kan hjælpe med at identificere matrikler med jordforurening, hvilket giver bedre styring og opfølgning på områder med miljømæssige risici. Jeg vil også præsentere, hvordan geokodning af indmålte vejbrønde og underløb kan automatiseres, hvilket gør det lettere at holde styr på infrastrukturen. Jeg vil desuden kort vise en GIS-analyse, der er udviklet til at finde de optimale marker til omdannelse til skov eller lysåben natur, og hvordan modellerne kan effektivisere denne proces. Undervejs vil jeg demonstrere, hvordan nyttige plugins som “Load them all” og “Clip all displayed layers” kan integreres i modellerne for at håndtere store datasæt og automatisere arbejdsgange.

Målet med oplægget er at vise, hvordan simple QGIS-modeller kan spare tid og ressourcer i hverdagen, samtidig med at de gør det lettere at håndtere komplekse geospatiale opgaver.

Få styr på dine skilteplaner med QGIS v. Nicolai Ceavdar, Aabenraa Kommune og Morten Storm, Styrke ApS
En skilteplan er et kortbilag, som ’Trafik’-afdelingen i kommunen udarbejder, når der skal sættes midlertidige skilte ifm. vejarbejde eller events. Aabenraa Kommune og Styrke 10 Aps har samarbejdet om at udvikle et QGIS plugin, der hjælper med udarbejdelsen af digital skilteplan: placering af skilter langs vejen med bestemt afstand. Der bliver knyttet flere oplysninger om skiltet og dets placering: vejnavn/vejkode, retningen, typen, perioden, skilteplan Pluginet sikrer korrekt kartografisk placering af skiltet og har en ”skiltebibliotek”-funktionalitet, som anvender SVG symboler. Relevante lag gemmes i en PostGIS database. Kortbilaget udarbejdes individuelt og kan indeholde tabel med oplysninger om anvendte skilte.

I dette oplæg vil vi præsentere pluginet og tankerne omkring dette plugin.

Tværkommunalt GIS-samarbejde på park- og vejområdet (QGIS og Mergin Maps) v. Uffe Schougaard Jensen, Gladsaxe Kommune
Fire kommuner og et driftsfælleskab er gået sammen om at udvikle GIS-løsninger til håndtering af drifts- og tilsynsopgaver. Udgangspunktet er en PostgreSQL-database med QGIS og Mergin Maps som klienter. Septima er hyret til at stå for databasekonfiguration og assistance ved større udviklingsopgaver, mens kunderne, til forskellige scenarier, selv konfigurerer QGIS-projekter, der deles med og tilpasses til den enkelte organisation. Et af scenarierne er vurdering af risikotræer.

Med udgangspunktet i scenariet om risikotræer, vil jeg i dette oplæg vise, hvordan QGIS-projektet er opsat, herunder brug af expressions, samt vise et konkret brug i felten med Mergin Maps.

Tilmelding:

Du skal være medlem af QGIS Brugergruppe Danmark for at kunne deltage.