QGIS Brugergruppe fylder 5 år
Hurra for den danske QGIS Brugergruppen! I dag er det 5 år siden, at vi stiftede brugergruppen. Det gjorde vi dengang for at støtte brugen af QGIS i Danmark, bl.a. ved at skabe mulighed for erfaringsudveksling, afholde arrangementer og som en mulighed for finansielt at støtte QGIS.org, så QGIS fortsat kan blive udviklet, forbedret og bugs kan blive rettet.
Det har været spændende at være med til at stifte og drive brugergruppen, og heldigvis oplever vi måned for måned stigende medlemstal. På nuværende tidspunkt er vi 169 medlemmer, fordelt på 81 virksomhedsmedlemmer og 88 enkelt medlemmer og studerende.
På grund af det stigende medlemstal, har brugergruppen kunne sende flere og flere penge afsted som sponsorat til QGIS.org – fra knap 4000 kr. i 2016 til 100.000 i hhv. 2019 og 2020.
I løbet af de 5 år er der blevet afholdt 5 brugermøder, 3 andre fysiske events og to online-events. Og vi har udsendt 30 nyhedsbreve. QGIS.dk er blevet oprettet inkl. et forum til at stille spørgsmål. Og på brugergruppens facebookgruppe er der god debat og vidensudveksling. Brugerguppen har også sponsoreret 6 studerendes deltagelse ved den store open source konference om GIS og Geodata, FOSS4G, i hhv. Bonn, Bukarest og Boston.
Hurra og tillykke med de 5 år, QGIS Brugergruppe Danmark!