QGIS-event d. 11. februar 2021
2180
post-template-default,single,single-post,postid-2180,single-format-standard,bridge-core-3.0.5,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-29.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-6.10.0,vc_responsive

QGIS-event d. 11. februar 2021

Den danske QGIS brugergruppe inviterer til online QGIS-event d. 11. februar kl. 14.00 – 15.45.

Optagelserne fra eventet kan ses på brugergruppens kanal på YouTube.

Program:

Velkomst v. QGIS DK Brugergruppe

Registrering af tilskadekomst i trafikken v. Jens Lauritsen, UAG OUH – Region Syddanmark

Siden 2014 har det været muligt at indberette (x,y) koordinat for tilskadekomst behandlet ved de danske sygehuse til Landspatientregistret. Dermed kunne de indgå i de centrale vejulykkesdata, som koordineres af Vejdirektoratet. En sådan datavej er ikke etableret, men lokale samarbejder foregår flere steder. På OUH (Odense Universitet Hospital) har vi stedfæstet ulykker siden slutningen af 1980’rne og der er udgivet flere publikationer. Bl.a. i Geoforum Perspektiv og “accident analysis and prevention med en sortplet analysemetode (statistisk).

På Fyn har vi en ambition om, at samarbejde med lokale kommuner og politi mhp. forebyggelse af ulykker, og i det samarbejde er der nu nedsat en teknisk QGIS gruppe med deltagelse af Odense Kommune, Geo Fyn og Odense Universitetshospital. I dette oplæg, vil jeg fortælle mere om samarbejdet og vores målsætning. Ønsket fra min side er, at vi får etableret dataveje til kommunerne, en QGIS plug-in til analyser af punktophobninger (fx kvadratnet og kryds), og strækningsophobninger. Tidsrammen: 2021.

Se Jens’ slides her.

 

Displaying and Animating Mesh Weather Data in QGIS v. Kurt Menke – Septima

This talk covers two of the more exciting recent advances in QGIS: support for Mesh data and the Temporal Controller. Specifically, I demonstrate how to work with weather related mesh data, including how to bring it into QGIS and create beautiful visualizations. I then demonstrate how to use the Temporal Controller to animate these data. The data used are from some recent large storms that have impacted Danmark. I will also share some data sources for these data.

Oplægget holdes på engelsk.

 

Se Kurts slides her.

 

Plugin til Live Tracking af Naturbrande i QGIS v. Pawel Dzierzynski

På det seneste har katastrofale naturbrande fået stor opmærksomhed i medierne, bl.a. de australske naturbrande, brandene i Amazonas, eller brande, så langt nordpå som, i Grønland. Siden NASA begyndte at udgive bearbejdet satellitdata, har det været muligt for den almindelige QGIS bruger at følge med i den globale situation fra sin desktop, dog har det krævet en række analyser. Derfor har jeg udviklet et nyt QGIS-plugin, Active FIre, hvor brugeren, med et enkelt musseklik, kan få vist formodede naturbrande fra MODIS-satelitbilleder inden for de seneste 24 timer i sit QGIS-projekt.

Se Pawels’ slides her.

 

QGIS nyheder v. QGIS DK Brugergruppe

Nyheder fra QGIS-verdenen bl.a. plugin til DanmarksMiljøPortal, DMP, samt afrunding på online eventet.

 

Det praktiske:

Arrangementet foregår via Zoom.

Du skal tilmelde dig eventet vha. nedenstående tilmeldingsformular.

Et par timer inden eventet afholdes vil du modtage en mail med link til Zoom-mødet.

Sidste frist for tilmelding er d. 10/2-21 kl. 18.00.

Medlemskab af QGIS Brugergruppen er ikke påkrævet for at deltage i arrangementet – men overvej gerne at blive medlem og støt vores arbejde med QGIS.

Tilmeldingsfristen er overskredet  (send en mail til info@qgis.dk hvis du alligevel gerne vil deltage)